Midt i den Sønderjyske muld med begge ben placeret solidt på jorden, ligger Kliplev
Kliplev er en mellemstor handelsby, med meget dybe rødder i den Sønderjyske kulturs opståen og vækst, med udgangspunkt helt tilbage til Hærvejens opståen og fundamentet for den Jysk – slesvigske handels- og kulturs udvikling.
Og samtidig er byen med sine godt 1500 indbyggere også i vore dage en by med stærke Sønderjyske traditioner, kombineret med øje for nutidens udvikling.
Oprindelsen for alt dette er samlet i hyggelige rammer på Egnsmuseet Straagaards Smedje -og er helt klart et besøg værd.
Hvad enten man er rejsende - eller interesseret i sine rødder
To gange om året, i forbindelse med Kliplé Mærken den 2. weekend i juni, og i forbindelse med Kliplev Julemarked på årets første adventsweekend,
er der arbejdende værksteder, hvor man bl.a. kan se smeden i arbejde.
Udover museets faste udstilling har Straagaards Smedje løbende forskellige særudstillinger.
Hver torsdag fra kl. 15.00 til 17.00 eller efter aftale med arkivleder eller bestyrelsesmedlem.
Desuden åbent i arkiv fra 1. juni - 30. september hver torsdag fra 15.00 - 17.00
Der er altid gratis adgang.
Lokalhistorisk Arkiv for Kliplev Sogn har til huse i Egnsmuseet Straagaards Smedie i Kliplev. Straagaards Smedie er en selvejende institution, hvor det lokalhistoriske arkiv har lejet sig ind. Både Arkivet og Egnsmuseet drives af Lokalhistorisk Forening for Kliplev Sogn.
Lokalhistorisk Forening for Kliplev Sogn blev stiftet i 1980 , har i dag over 400 medlemmer og havde i starten til huse i nogle kælderlokaler på Kliplev Skole. I 1990 købte en gruppe interesserede borgere Straagaards Smedie, og med økonomisk støtte fra Kliple’ Mærkens Fond og andre velvillige sponsorer, og ved frivillig arbejdskraft, omdannedes smedien til egnsmuseum. Her blev der også plads til Lokalhistorisk arkiv for Kliplev Sogn. I 2003 fik Egnsmuseet tilbudt en større samling af landbrugs- og håndværksredskaber. For at få plads til den nye samling byggede Den selvejende institution Straagaards Smedie, igen med stor økonomisk støtte fra Kliple’ Mærkens Fond og andre sponsorer, samt med utallige timers frivillig arbejdskraft, en 8 kantet pavallion bag smediens stuehus.
I dag fremstår Straagaards Smedie med det lokalhistoriske arkiv som et særdeles spændende og oplevelsesrigt sted, der året igennem har mange besøg, både af enkeltpersoner og af mindre og større grupper
© Copyright. Søren Frederiksen - signing & Branding
+45 73 61 79 79
Torsdag fra kl. 15.00 til 17.00 eller efter aftale med arkivleder eller bestyrelsesmedlem.
Desuden åbent i arkiv fra 1. juni - 30. september hver torsdag fra 15.00 - 17.00